Grønne Gymnasieskoler
Grøn Skole giver jeres skole mulighed for at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Målet er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der tager hånd om vores natur og miljø. Det gør skolerne ved at engagere og involvere skolens elever både gennem udvalgsarbejde, frivillige indsatser og i den faglige undervisning.
Programmet er en fleksibel ramme, som både rummer faste strukturer bundet op på syv trin, men samtidig kan I selv tilpasse aktiviteterne til jeres hverdag og muligheder. Det samme gør sig gældende for alle grønne skoler i det internationale program.
Ønsker I at hejse det grønne flag for at synliggøre jeres indsats, skal I leve op til programmets syv trin og indsende en elektronisk rapport via hjemmesiden.
Du kan læse mere om de syv trin her
Klar til at indsende en rapport? Så skal du logge ind her
Når I har opfyldt kriterierne til certificeringen og dokumenteret jeres arbejde, tildeler Friluftsrådet jeres skole Det Grønne Flag for et år ad gangen.